Slagerparade i Berlin – 03.05.2013

Vores firedages rejser til Berlin har år efter år et trofast publikum og denne rejse kombinerer vi med et stort slagerparade, hvor vi bl.a skal opleve de helt store stjerner som,: Helene Fischer og Andrea Berg. På rejsen er du ledsaget af en dygtig chauffør og rejseleder, der vil gøre deres til at give dig en god Berlin-oplevelse.

Vi skal på en interessant byrundtur, og der bliver desuden tid til på egen hånd til at opleve Berlin og måske besøge museer, butikker m.m. Under opholdet i Berlin bor vi på det centralt beliggende Sorat Hotel Ambassador, der ligger i Bayreuter Strasse, tæt ved Gedächtniskirche, KaDeWe og Zoo. Alle værelser har bad, toilet, tv m.m.

Rejseplan.

1. dag: Udrejse
Fra Sjælland, Jylland og Fyn rejser vi til Berlin via Padborg. Sidst på eftermiddagen forventer vi at være fremme i Berlin. Aftensmad på en nærliggende restaurant.

2. dag: Byrundtur
Kl. 9. tager vi på den store byrundtur i Berlin. Vi ser de mange smukke og historiske steder i Berlin. Bl.a. kan nævnes den tyske Rigsdag, det gamle Østberlin, Unter den Linden, Alexanderplatz, Brandenburger Tor, flugtmuseet ved Checkpoint Charlie og meget mere. Undervejs fortæller vores lokalguide grundigt om Berlin. Rundturen slutter kl. 13, og herefter er der tid på egen hånd. Aftensmad på nærliggende restaurant. Efter aftensmaden besøger vi Rigsdagsbygningen, hvor der er mulighed for at komme op i kuplen. Der tages forbehold for at lokale, offentlige arrangementer der gør, at besøget i kuplen ikke kan lade sig gøre

3. dag: Slagerparade
Formiddagen er til fri disposition. Lidt før middag kører vi mod Velodrom Berlin. Kl. 14 skal vi være klar i Festhalle til det store Schlager – Starparade. 7 timer med skøn musik. Stjernerne denne eftermiddag er Helene Fischer, Andrea Berg, Andreas Gabalier, Michelle, Nik P., G.G. Anderson, Uwe Busse, Anna Maria Zimmermann, Charly Brunner, Nicole og Andreas Martin. Der er rig mulighed for at købe mad og drikke i de mange boder. Efter en dejlig dag i musikkens tegn kører vi hjem til hotellet. Aftensmad denne dag er på egen hånd.

4. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører mod nye oplevelser. I Potsdam gør vi ophold ved det smukke rokokoslot Sans Souci, hvor der bliver lejlighed til at spadsere en tur i parken. Herfra går rejsen tilbage mod Danmark.

 

Rejsen kan bestilles her: Slagerparade i Berlin