Året der gik og året der kommer

I ønskes alle et godt nytår og håber alle kom godt ind i det.

Hvad bragte året 2018:

Det var ikke et travlt år for fanklubben, og alligevel 2 koncerter skulle falde på plads, trods det først var i 2019 og 2020. Hoteller skulle bookes, I medlemmer skulle melde retur og billetterne bestilles, ja det tager jo ikke lang tid, altså hvis ikke lige de hoteller vi fandt allerede var booket, og et nyt skulle findes, men alt det er på plads og nu skal vi have tiden til at gå til turen går til Berlin 2019, og vi glæder os til at se jer, som har valgt at tage med på turen.

Vores sommerkomsammen som foregik hjemme hos os i haven, gik også rigtig godt, vi var glade for jer som kom og vi fik mange hyggelige timer til at gå, vi vil gerne takke jer som kom og viste os opbakning.

Så skete der ikke meget mere i år 2018. Men kan fortælle hvad vi har fået tiden til at gå med i efteråret og vi fortsætter. Vi satte os og begyndte at søge sponsorgaver, som vi kan bruge til vores ture og komsammen. Og jeg må sige at vi har mødt opbakning. Audi, Mercedes, Skoda, Kia, er blandt nogle af de forhandlere der har skænket gaver, derudover har Lomax, Radio Palorma (Tysk Radiostation), Harald Nyborg givet lidt, og vi søger stadig, så sidder I derude og tænker, kan vi hjælpe er svaret ja det kan I, snak med jeres bilforhandler og spørg dem, evt. jeres arbejdsplads, alt er velkomment. Vi kan love at vi stopper ikke.

Hvad sker der i 2019

Vi har vores Berlin tur d 26-28 juli, hvor vi skal bo på Hotel Benn i et historisk distrikt, Berlin-Spandau. Mere om den sidste betaling, vil I få ca. 3 md før, hvor også vi skal bruge lidt flere oplysninger fra jer. Vi glæder os til at se jer.

Så har vi fanklubbens fødselsdag, som i år falder sammen med min (Karin) 50 års fødselsdag. Det fejre vi lørdag d. 2 nov. til 3 nov. 2019 på Vissenbjerg Storkro. Derfor sæt allerede nu dagene af. Vi håber som altid at I vil komme og fejre fanklubben. Mere information om pris og alt det der kommer senere på året.

Så venter vi på Andreas nye album, vi ved endnu ikke hvornår det kommer, men så snart vi har udgivelsesdatoen, vil vi skrive den på hjemmesiden og som altid, kan I bestille fan boksen gennem os og vi køre til Tyskland og henter dem og sender til jer, men alt det kommer der mere om. De af jer der før har fået dem tilsendt ved hvordan det foregår.

Til sidst vil vi sige til alle, håber vi ses i 2019.

De bedste nytårshilsner

Karin, Teddy og Thomas