Fan fest 3-4 oktober 2015

Så er vi klar med en lille beretning om vores Fan fest i oktober 2015. Med en lille uges forsinkelse.

SONY DSC
SONY DSC

Teddy og Jeg ankom allerede på Vissenbjerg om fredagen, fik vores værelse og blev lige opdateret om et par ændringer i forbindelse med fanfesten. Det var nu ikke det helt vilde der var af ændringer, men man skal jo alligevel være opdateret. Vi ville have spist sammen med Nordmanden, som også kom om fredagen, men han havde ikke fået oplyst hvilke tid der var mad, så vi så ikke noget til ham fredag.

Lørdag morgen til morgen maden mødtes vi så med Kåre vores norske fan medlem og Jørgen, som også var ankommet om fredagen. Lørdag formiddag måtte vi lige ud og finde et byggemarked, da vi manglede noget til at hænge vores store banner op med. Fra middag af og et par timer frem, gik med at pynte lokale op, samt gøre musikken klar og bare gå og hygge.

Ca. kl. 14 kom de første medlemmer og der blev snakket godt igennem, sagt tak for sidst (Turen til Aspach) og lidt efter lidt var alle samlet. Kl. 15 blev der serveret kaffe med kage og igen gav vi en lille en til kaffen. Under kaffen var der en koncert video med Andrea. Karin sagde et par velkomst ord og så blev der igen snakket og hygget. Efter en lille times tid, blev der afholdt en lille konkurrence, i alt var der 5 præmier, de var alle sponseret.

Nogen af os skulle klæde om og vi skulle igen samles kl. 18 til en velkomst drinks. kl. 18.30 gik vi til bords og forretten var klar på buffen og så blev der ellers gået til den. Efter forretten tog vi en præsentations-runde, da nogle ikke kendte alle og det er en god ting at vide hvor vi alle er fra, også selv om man ikke kan huske det senere. Hovedretten blev gjort klar imens og der blev gået godt til den. Igen gik snakken og der blev spist godt. Efter hovedretten kom desserten og efter ca. 4 1/2 time spisning, fik vi taget et gruppebillede og vi fik ryddet gulvet til dans senere.

Aften kaffe var sat på bordet samt lidt kransekage. Spiritusen blev sat ind mens vi drak kaffe. Efter kaffe blev der skruet op for musikken og der blev danse, snakket og hygget resten af aften og natten. Kl. 04 gik de sidste i seng.

Søndag morgen kl. 8 var der morgenmad og langsomt kom alle op og fik morgenmad. Efter morgenmaden gik man ned og pakkede og samles uden for og snakkede, sagde farvel og på gensyn. Nu glæder vi os til vi igen næste gang skal være sammen. Teddy og Jeg vil gerne takke for en utrolig dejlig fan fest og vi vil gerne takke for jeres glade humør og en stor tak for jeres måde at være på.

Det er altid en fornøjelsen at være sammen med jer.

Se alle billederne fra festen ved at klikke på billedet herunder.

De bedste hilsner

Karin og Teddy