Praktisk information
Andrea Berg – 28. marts i GIGANTIUM i Aalborg – Kom i god tid! For at undgå kø ved indgangene opfordres publikum til at komme i god tid.

Dørene til salen forventes at åbne kl. 19.00, og lukkes præcis når koncerten starter kl. 20.00.

Koncerten starter kl. 20.00 og forventes at slutte ca. kl. 23.00. Der vil være en pause i koncerten efter ca. 1 time.

TRANSPORT TIL OG FRA GIGANTIUM

Adressen til GIGANTIUM:
GIGANTIUM
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg Øst

Bil:
Op til showet forventes der øget trafik på visse ruter til og fra GIGANTIUM/Aalborg.
Derfor opfordres alle gæster til i videst muligt omfang at benytte offentlige transportmidler.

De gæster, som kommer i bil, opfordres til at komme i god tid, da man kan blive forsinket af trafik- og parkeringsforhold.

Hvis du ankommer til koncerten fra motorvej E45 fra nord, skal du tage afkørsel 26 – drej til venstre ad Universitetsboulevarden,drej derefter til højre i både den første og anden rundkørsel og du er nu ved GIGANTIUM

Hvis du ankommer til showet fra motorvej E45 fra syd, skal du tage afkørsel 26 – Th. SauersVej. Her skal du dreje til højre ad Universitetsboulevarden, drej derefter til højre i både første og anden rundkørsel og du er nu ved GIGANTIUM.

Parkering:
Parkeringspladsen ved GIGANTIUM vil til koncerten være for beholdt shuttlebusser, taxaer, biler med handicapskilt og biler med kørselstilladelse.

Turistbusser har mulighed for at parkere bag ved Gigantium og skal blot følge anvisningerne fra parkeringsvagterne.

Alle andre biler henvises til satellitparkeringspladser i området omkring GIGANTIUM. Disse vil være tydeligt skiltet og der vil køre shuttlebusser mellem parkeringspladserne og GIGANTIUM fra kl. 17.00 til 20.15 samt igen efter koncerten.Hjemmeværnet vil være til stede og dirigere trafikken omkring GIGANTIUM, der er 3 satellitparkeringspladser, hvorfra der kører shuttlebusser til og fra GIGANTIUM både før og efter koncerten (se nedenfor).

Gæster, som har købt billet til Andrea Berg koncertbuffet og café-menu inden koncerten, har dog mulighed for at parkere på parkeringspladsen ved GIGANTIUM mod forevisning af billetterne til spisning.

Shuttlebusser fra P-pladser til GIGANTIUM:
Der kører shuttlebusser fra de omkringliggende P-pladser (senedenstående plan over satellitparkeringspladserne) til GIGANTIUM og retur både før (17.00– 20.15) og efter koncerten.

Der køres i pendulfart mellem hovedindgangen af GIGANTIUM til 3 parkeringspladser:

Bus 1 Grøn rute:
GIGANTIUM ->P-plads A (Hadsundvej)

Bus 2 Gul rute:
GIGANTIUM ->P-plads B (Langagervej)

Bus 3 Rød rute:

GIGANTIUM ->P-plads C og D (Region Nordjylland)

Aflevering og afhentning af koncertgæster:
Det er i forbindelse med Andrea Berg koncerten ikke muligt at køre helt op til GIGANTIUM for at aflevere og/eller afhente koncertgæster, undtaget er dog koncertgæster med kørestol eller gangstativ – vi henstiller her til at alle direktiver vedr. færdsel på parkeringspladsen omkring GIGANTIUM overholdes, specielt efter koncerten for at sikre den bedst mulige trafikafvikling.

Vi opfordrer alle, som skal aflevere og/eller afhente koncertgæster til at benytte satellitparkeringspladserne som afhentnings- og opsamlingssted. Herfra afgår der shuttlebusser, som kører direkte til og fra GIGANTIUMs hovedindgang både før og efter koncerten.

Som det fremgår har hver parkeringsplads en farve – man skal derfor blot holde øje med hvilken farve bus man tager (det vil være skiltet i alle busserne), så man kommer retur til rette parkeringsplads for afhentning efter koncerten.

Busser:
Følgende buslinjer kører til og fra stoppestedet ved den nye busvej syd for GIGANTIUM:

Linie 2
Metrobus
Linie 5
Metrobus
Linie 54
Regionalbus

Der vil efter koncerten holde ekstra busser ved dette stoppested, som kører til Aalborg centrum.

Følgende buslinje kører til og fra stoppestedet på Einsteins Boulevard ved den store rundkørsel ca. 200 m. fra GIGANTIUM:

Linie 12
Bybus
Tjek www.nordjyllandstrafikselskab.dk for nærmere info.

Taxa:
Dantaxi Aalborg kører publikum til og fra GIGANTIUM. Taxa til GIGANTIUM kan bestilles på 98 10 10 10. Efter koncerten holder Dantaxi Aalborg foran GIGANTIUM.

Tog:
Tag toget til og fra Aalborg. Tjek www.dsb.dk for nærmere info om stoppesteder, priser og afgange.

PRAKTISK INFO I GIGANTIUM

Garderobe: 
Der vil være 2 garderober i GIGANTIUM foyer samt 1 i koncertsalen. Pris for garderobe er 20 kr. pr. jakke.

Dankort/hæveautomat:
Alle gæster opfordres til at medbringe kontanter for at lette køen ved barerne. Der er mulighed for at hæve kontanter i hæveautomaten i foyeren.

Billetkontor i GIGANTIUM:
Billetkontoret i GIGANTIUM har åbent på følgende tidspunkt:
Fredag 28. marts kl. 17.00 –20.00

Førstehjælp:
I nøds- og skadestilfælde vil der være førstehjælpspersonale tilstede i salen under hele koncerten. Kontakt personalet, hvis du skulle få brug for hjælp.

Mad og drikke:
I GIGANTIUM er det muligt at købe hotdogs, dagens menu, sandwich, slik, chips og drikkevarer.

Drikkevarer fra foyer må gerne medbringes ind i koncertsalen.

Til de gæster, som har tilkøbt Andrea Berg koncertbuffet, vil spisningen foregå i konferencelokalet i forbindelse med svømmehallen. Spisningen starter kl.17.00 og slutter kl. 19.30. Der vil være skiltning og værtinder til at guide dig.

Overtøj hænges i garderoben i foyeren.

Til de gæster, som har købt Andrea Berg café-menu vil spisningen foregå i GIGANTIUMs foyer.

Spisningen starter kl. 17.00 og slutter kl. 19.30. Der vil være skiltning og værtinder til at guide dig.

Overtøj hænges i garderoben i foyeren.

Følgende må IKKE medbringes til koncerten:
Kameraer, lyd- og videooptagere, våben, flasker, dåser og beholdere, fyrværkeri, alkoholiske og andre drikke, paraplyer, klapstole og skamler.

Med ønsket om en rigtig god koncert
Aalborg Kongres & Kultur Center og Aalborg Aces.