“Ofte siger man til mig: Du er ganske normal”

Hundrede tusind mennesker besøgte “Atlantis”touren af Andrea Berg. Nu fortæller hun i et interview om sit arbejde på hospice og hvorfor hun pludselig begynder at græde på scenen. Mere end 300.000 mennesker har besøgt “Atlantis” touren af Andrea Berg i begyndelsen af dette år. I lørdags sendte ZDF “Heimspiel” open Air. Andrea Berg er multi platin vinder og seks gange Echo vinder.

Andrea Berg 2014 131

Die Welt: “Einmal nur mit Dir alleine sein” (være alene med dig) sådanne lyder en af dine sange -ligesom vi nu er med dig. Men dit arbejde tillader kun et kald. Hvor er du nu?

Andrea Berg: Jeg er lige her på min gård og fra gardinerne kan jeg se på vores lille landsby. Der kan jeg virkelig slappe af i nogen timer.

Die Welt: Drindl eller Lederhosen, hvad har du på?

Berg: Afhængigt af lejligheden. Når jeg er ude ved dyrene, ved hestene i folden eller ved Alpakaerne, skal det være gummistøvler. De er nu engang mest praktiske. Er jeg på hotellet, tager jeg gerne en Drindl på som alle ansatte her i huset. Det hører endnu engang til.

Die Welt: I lørdags var din optræden på ZDF Sommer Open Air, en slags finale på din “Atlantis” tour. Hvordan forbereder du dig til sådanne en optræden?

Berg: Open Air fandt sted i den forgangne uge i min hjem by Aspach. Det var vidunderligt. Mere end 30.000 mennesker var der på 2 dage – utroligt. Vi havde inviteret mange venner – Semino Rossi, DJ Ötzi, Nik P., DJ Bobo og Andrea Kiewel. For mig bliver det ikke skønnere, end at være på scenen sammen med venner og lave musik.

Die Welt: Slet ikke spændt?

Berg: Naturligvis var jeg spændt på slut produktet og hvad publikum følte. Men de 30.000 mennesker skulle have det sjovt, meget sjovt.

Die Welt: Ligesom for et halv år siden i O2 World i Berlin. Kan du huske din optræden i hovedstaden?

Berg: Ja klart. Berlin O2 World er altid speciel. Vi havde vores “Atlantis” show der to gange i år. Det er forbløffende hvor mange mennesker der altid kommer til Berlin og hvilken stemning de skaber. Jeg glæder mig altid til hovedstaden.

Die Welt: Med sangen “Im nächsten Leben”, var du bange i Berlin – Du græd.

Berg: Sangen og teksten er opstået i en meget svær tid for mig. Derfor er denne titel også meget speciel for mig. I lang tid troede jeg ikke jeg var stærk nok, til at synge denne sang for publikum. Men den hjælper mig med at dele smerten med folk og giver andre håb.

Die Welt: Hvilket øjeblik, hvilke mennesker mener du? Du synger “Du warst mein Held”, “Du fehlst mir so”, i årevis har du engageret dig i Hospic og palliati arbejde, du har blandt andet fået tildelt en fortjenstmedalje. Var motivet udelukkende på af din begyndelse som sygeplejske på onkologisk – eller er det en dramatisk oplevelse i dit liv, der førte dig dertil?

Berg: Jeg lærte tidligt, at møde livet med ydmyghed. Intet er tilfældigt og lykken kan meget hurtig knuses. Tiden som sygeplejske har vist mig, hvad der virkelig har betydning i livet. Når jeg i dag er på hospice og snakker med dem, ledsager dem i parken eller en hjælpende hånd, får jeg så meget varme og kærlighed tilbage. det giver mig ny opmærksomhed, hvor fantastisk vi skal behandle vores liv. Disse besøg husker jeg.

Die Welt: Tænker du på at stoppe eller trække dig tilbage fra Showbusiness?

Berg: Så længe jeg har det sjovt og glæder mig over det, og har den vældige støtte fra mine fans, så tænker jeg ikke på at stoppe.

Die Welt: Og den voksende konkurrence, fra Helene Fischer, tilskynder det ikke?

Berg: Jeg føler ingen konkurrence. For mig er de kollegaere, der har præcis samme mål som mig – mennesker der har noget at give, at tilbyde og underholde.

Die Welt: Ahh, alle i branchen er gode venner altså?

Berg: Helene og jeg har et meget nært venskab. Vi forstår hinanden godt. Jeg synes det er fantastisk, hvad hun laver og med hvilken ihærdighed hun gør de ting. Helene er en absolut berigelse for den tyske musik.

Die Welt: Hvis det er tilfældet vil jeg forslå en duet.

Berg: (Hun griner). Sandt, det er endnu ikke givet. Men ved mit TV- show til 20 års jubilæumet, havde vi mere eller mindre en halv duet sammen. Hun sang en af mine og jeg en af hendes.

Die Welt: Med Dieter Bohlen synes det ikke at køre mere som kollegaer. Jeres mangeårig samarbejde skulle ophøre før det aktuelle Album udgivelse, men igen har han leveret halvdelen af sangene. Er I et team eller ikke?

Berg: Ja klart, Dieter og jeg arbejder godt sammen.

Die Welt: Hvordan går det med ham?

Berg: Han er lige så positiv som jeg og absolut perfektionist anlagt. Med ham føler jeg altid, at han er på arbejde for at skabe det perfekte slutprodukt. Det skete tit at han midt om natten sendte mig nye ideer til en melodi, fordi han kom til at tænke på det. Det giver mig en tryg følelse, når jeg ved, at den anden brænder lige så meget for det, som jeg gør.

Die Welt: Gælder det også din mand? Han er sportsmanager og hotel ejer Uli Ferber, med ham og din datter bor du i Klein Aspach, hvor I driver et hotel. Det faktum at du skal koncetrer dig, kommer det ikke i vejen?

Berg: Nej, det er skønheden. Jeg elsker det, at lave musik og dermed at give folk noget tilbage. Ligesom jeg kan lide det men også, at passe hotellet. Vi bor her på gården i en flergenerations familie. Alle hjælper med arbejde og brænder for det. Følelsen ud over musikken er vigtig for mig og giver mig styrke og inspiration til min musik. Mine sange fortæller sange fra det virkelige liv.

Die Welt: Hvor ofte spørger gæster i dit rigtige liv efter en sangpræsentation?

Berg: Det sker ikke så ofte. Her i mit hjem nyder jeg mit kostbare privatliv, det værdsætter jeg meget. Jeg går til bageren, slagteren og betjerner gæsterne på hotellet og ladengässle. Jeg giver mig selv til kende. Ofte siger man til mig: “Du er ganske normal” og sådanne er det. Jeg er meget tanknemmelig for at jeg kan føre et viunderligt normalt liv.

Die Welt: Din familie og dine dyr ønsker mere Andrea tid, ikke? Du laver også mad har jeg hørt?

Berg: Ja, jeg er en lidenskabelig kok. Allerede som barn stod jeg på en skammel og har set på min mor og mormor lavet mad. Om det altid var godt ved jeg ikke – men min Uli har spist næsten alt, hvad jeg har lavet til ham (Griner).

Kilde: Die Welt